

Praktiske oplysninger
I Hjortespringbadet kan man låne bærestole (autostole) og klapvogne, som kan køres helt ind til terapibassinet. Egen autostol/lift kan også bæres ind til bassinet, mens barnevogne må blive udenfor svømmeområdet.
Medbring et par håndklæder, hvor ét af dem kan tages med til bassinkanten. Det kan føles køligt at komme op af det varme vand, selvom rummet er lunt.
Badebukser med ble kan købes i Hjortespringbadet eller i babyforretninger, og skal anvendes hver gang.
Både før og efter svømningen skal babyen vaskes. Efter svømningen er det vigtigt at skylle grundigt og godt at have en god babylotion eller olie med.
En hue til at have på når svømmehallen forlades er en god idé.
Instruktøren vil gerne vise omklædningsfaciliteterne og besvarer gerne spørgsmål.
Ved sæsonstart vil der blive brugt nogen minutter på rundvisning i hallen.